
Regal er helbror til reservesiegerføllet Royal Edition. Han er ligesom sin bror særdeles godt gående, og det er endnu engang lykkedes at kombinere sin Okavango og Roxys gener på bedste vis. Den suveræne galop fra faderen Okavango er i særdeleshed gået i arv, det samme må siges at være tilfældet med Roxys skønne travbevægelse. Regal har tydelig op af bakke bevægelser, samt et suverænt eksteriør med en super ædel og højtstillet fremtoning.
Ved følskuet i Vejen 2010 fik Regal tildelt 54 point, og blev således udtaget til eliteskuet. Ved eliteskuet gjorde han en fin figur, og blev placeret højere end flere fløjføl. Han formåede at tiltrække udenlandske kunder, hvorvidt han kommer sydpå må vinteren vise.
Regals afstamning indeholder nogle af de allermest suveræne hingste- og hoppelinier indenfor trakehneravlen. Hans far præmiehingsten Okavango, er et resultat af en GP-parring, hans forældre er fuldstændig gennemavlede, og i de første 3 led af stamtavlen er der ikke mindre end 9 elitedyr repræsenteret!

Stamtavle Bedømmelser Regal
